Valuta Investering

Hvorfor er der en artikel om valuta investering på en internetside, der handler om aktier? Det er der adskillige grunde til. Først og fremmest fordi valutakursen har betydning for investering i udenlandske aktier.

Har man eksempelvis en position i amerikanske aktier, kan man under uheldige omstændigheder opleve, at man taber penge, selvom man har valgt de rigtige aktier, og det generelle aktiemarked er med en.

Problemet opstår i den situation, hvor dollaren falder samtidig med, at de amerikanske aktier stiger. Denne problemstilling gælder alle aktiemarkeder uden for eurozonen. Det forholder sig nemlig således, at den danske krone er fastlåst til euroen af den danske nationalbank. Dette kan, omend jeg anser det for lidet sandsynligt, naturligvis ændre sig. I så fald vil også aktier i Tyskland, Frankrig og resten af eurolandene være udsat for en en valutakursrisiko.

Valuta investering var kun for få

Handel med valuta og kurssikring, som det hedder, når man ønsker at beskytte sig imod en kursrisiko på en valuta, var indtil midten af firserne noget kun import og eksport virksomheder beskæftigede sig med.

Dengang var det bankerne, der stod for al valutahandel i Danmark, og de var stærke modstandere af private og virksomheders spekulation i valuta. Hermed menes terminsikring eller spothandel med valuta, der ikke har et underliggende kommercielt sigte, som eksempelvis køb af varer i udlandet.

Til gengæld var bankerne på daværende tidspunkt selv meget begejstrede for spekulation i valuta. De havde og har store afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med spekulation, eller som de foretrækker at kalde det, handel med valuta. Denne type investering i valuta for bankens egen regning kaldes i finansverdenen for arbitrage.

Overgangen til Euro begrænsede mulighederne for arbitrage

Arbitrage handel med valuta

Arbitrage handel bidrog i høj grad til bankernes overskud før indførslen af Euroen i 1999. Det var nemlig sådan, at de forskellige europæiske valutaer var bundet sammen i et samarbejde kaldet “Slangen”. Ikke at der lå noget negativt i betegnelsen, men fordi valutakrydsene kun kunne bevæge sig i et snævert bånd.

Når eksempelvis D-marken (den tyske valuta), som var den stærke dreng i klassen, steg op gennem den øvre grænse i “Slangen”, havde de europæiske centralbanker en aftale om at intervenere. Det kunne de enten gøre ved at foretage salg af D-marken eller køb af de andre valutaer i “Slangen”. Alternativt kunne de vælge at anvende rentevåbnet.

Det betød, at det næsten var en “sure thing” at sælge D-marken på termin mod eksempelvis den danske krone, når D-marken bankede på loftet i “Slangen”. Ikke mindst fordi der i firserne var en meget højere rente og en stor renteforskel mellem Tyskland og Danmark.

Når jeg bruger ordet næsten foran “sure thing”, er det fordi centralbankerne, der af et godt hjerte hadede arbitrage handlerne i de private banker, kunne finde på at drille dem ved pludselig at ændre grænserne i båndet. Det påførte naturligvis valutahandlerne store tab. Men det var nu sjældent, det skete, da det også havde en negativ effekt på de respektive landes nationaløkonomi. Så alt i alt havde de højt lønnede valutahandlere en fest i firserne.

Danskerne vil handle valuta

I slutninger af årtiet fik flere velhavende danskere øjnene op for de tilsyneladende nemme penge, der var at tjene på valutahandel ved at udnytte renteforskellen mellem kroner og D-mark. Bankerne var stadig meget modvillige overfor at tilbyde selv deres velhavende kunder og virksomheder muligheden for spekulation i valuta. 

Det var der faktisk en meget fornuftig grund til, idet den tilsyneladende “sikre” forretning, kunne udvikle sig til noget meget risikabelt. Dette vil blive uddybet senere i nedenstående.

Imidlertid var der adskillige af de tidligere fondsbørsvekselerer, der, efter at brødet nærmest var blevet taget ud af munden på dem med den første Børsreform i 1987, gerne ville give igen overfor bankerne. Derfor oprettede fondsbørsvekselererne afdelinger, der tilbød virksomheder og private valutahandel.

Det gik også rigtig godt. I begyndelsen. Efterhånden kom der meget agresive udbydere på banen, der tilbød valutahandel til middelstanden, der ikke var klar over konsekvensen af gearet investering, når det gik galt.

Og galt gik det i 90’erne. George Soros succesrige angreb på det Britiske Pund er stadig en legende i finanskredse. Det var selvfølgelig fantastisk for dem, der stod på Soros side, men mange mistede alt, hvad de ejede. Dette må ikke opfattes som en kritik af George Soros, som jeg er en stor beundrer af. Men det er et glimrende eksempel på, at man er oppe mod stærke kræfter, når man spekulerer i valuta.

Værktøjer til spekulation i valuta

I vore dage tilbydes handel med valuta på såvel internettet som i bankerne i alle størrelser og variationer. Jeg er ikke, som man ellers måske kan få indtryk af ved at læse ovenstående, modstander af spekulation i valuta. Jeg mener blot, at det er meget vigtigt som med al anden form for investering, at man ved, hvad man gør.

Der er adskillige måder, hvorpå man kan spekulere i valuta. Jeg bruger bevidst ordet spekulere fremfor investering i valuta. Det skyldes at en investering efter min opfattelse er en kapitalanbringelse i et aktiv. Det kan være en virksomhed eller en obligation, som man har en forventning om vil udvikle sig positivt over kortere eller længere tid.

Valuta spekulation er derimod groft sagt et væddemål om, at en valuta vil stige eller falde i forhold til en anden. Det forholder sig nemlig således at en valutahandel altid indgåes som et såkaldt kryds. Man kan derfor ikke tale om, at spekulere i at dollaren stiger uden at tage stilling til imod hvilken anden valuta.

Spot handel med valuta

Nu tilbage til de forskellige muligheder og metoder der findes for spekulation i valuta. Den umiddelbart mest enkle metode er spot handel. Det betyder, at man køber eksempelvis dollar for danske kroner kontant. Hvis dollaren så stiger fra 650 til 680 i dansk regning, har man en bruttofortjeneste på 30 kr for hver 100 dollar, heraf fragår der naturligvis omkostninger for handlen.

Valuta investering kræver viden

Det fremgår tydeligt, at der skal meget store beløb til, hvis det skal blive til noget sammenlignet med aktier. Skal man på ovenstående handel tjene 30.000 kr, skal man købe 100.000 USD. Et anseligt beløb i de fleste privatpersoners optik.

Derfor forholder det sig også sådan, at valutaspekulation altid er gearet. Man indbetaler kun en mindre del af den samlede investering som margin eller sikkerhed for positionen. Det vil på dollar krone være mellem 3% og 5% i det nuværende marked. Margin varierer afhængigt af valutakryds og volatilitet.

Hvis vi implicerer denne gearing med 3% margin i ovenstående eksempel, bliver regnestykket langt mere attraktivt. Nu bliver investeringen kun på 3.000 USD til kurs 650 = 19.500 kr, og fortjenesten er fortsat 30.000 kr. før omkostninger. Og dette vil typisk være i løbet af få dage.

Udfordringen er, at når handlen går en imod, kan det gå meget hurtigt. Så vil marginen være tabt, hvis man ikke vælger at indbetale yderligere. Du kan læse meget mere om denne problemstilling i artiklen om gearing af investering.

Terminshandel med valuta

En anden metode til valuta investering er terminshandel. Indtil ophøret af “Slangen” var det den mest populære form, idet man også fik en betragtelig rentegevinst som beskrevet i ovenstående. Derfor blev terminshandel også kaldt for rentearbitrage.

Ved indgåelse af en terminshandel aftales levering af en bestemt mængde valuta mod en anden til en bestemt dato i fremtiden. 3 måneder var en typisk periode. Når banken eller børsmægleren tog den anden side af handlen, opstod der et rentetillæg eller fradrag, hvilket betød at investoren kunne opnå en betydelig fortjeneste, selv hvis ikke valutakrydset bevægede sig.

I dag er renterne som bekendt langt mindre, men der findes stadig mere eksotiske valutaer, hvor der er mulighed for store fortjenester på renteforskellen. Herudover foretrækkes terminshandel næsten altid, når der er tale om hedging (beskyttelse) af en udenlandsk aktieportefølje som omtalt i indledningen. I denne situation vil man ofte have brug for positionen i længere tid. Under de omstændigheder er terminshandel en både billigere og bedre løsning end spothandel.

Ikke mindst på det amerikanske marked findes der også børsnoterede produkter til valutahandel og spekulation. Det drejer sig om de såkaldte derivater. Det betyder direkte oversat afledte produkter. De mest kendte er optioner og futures. 

Optioner pros and cons

Futures er ganske enkelt børsnoterede terminskontrakter, hvor kursen ændres hele tiden. Optioner er derimod et anderledes produkt, som det er vigtigt at forstå, da man ellers kan komme frygtelig galt afsted, såfremt man anvender dem forkert.

Med en option erhverver man retten men ikke pligten til at til at købe eller sælge et aktiv eller valutakryds til en bestemt pris inden en bestemt dato. Erhverver man retten til at købe hedder det en “call option”, såfremt man erhverver retten til at sælge hedder det en “put option”.

Den, der udsteder optionen, vil ofte være en stor finansielvirksomhed, men det kan ligeledes være en privatperson, blot vedkommende kan stille den nødvendige sikkerhed, der til gengæld ofte vil være ganske betydelig, da der i princippet ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget en option kan stige.

Den, der køber en option, kender til gengæld på forhånd den maksimale tabsrisiko, da optionen jo kun kan falde til nul. Dette tiltaler indledningsvis mange, men man må ikke forledes til at tro, at der ikke kan tabes mange penge på optioner alligevel.

Prisen på optioner

Prisen på en option kan variere fra nogle få promille af værdien af det underliggende aktiv og helt op til 20% af værdien. Der kan derfor i nogle tilfælde opnås en gearing på mere end 500 gange! 

Prisen på optionen fastsættes af tre faktorer. Den første er prisen, man kan sælge eller købe til; det kaldes for strike kursen. Det siger sig selv, at jo længere væk fra den aktuelle kurs strike ligger, jo billigere bliver optionen.

Den anden faktor er tiden, optionen løber. Jo længere løbetid jo højere pris. Den tredje faktor er volatiliteten. Et fint ord for bevægelse. Jo mere aktivet bevæger sig jo højere pris. 

Ovenstående er en meget forenklet fremstilling af et emne, der er skrevet mange afhandlinger og sågar modtaget en Nobelpris for. Min beskrivelse er dog nok til at forstå de grundlæggende principper for prisfastsættelse af optioner.

En option var oprindeligt en forsikring

Som det fremgår er en option faktisk en forsikring. Man betaler en præmie for at være sikret en bestemt pris på et tidspunkt i fremtiden. Det var da også den oprindelige baggrund for optioner, der blev udviklet af landmændene i det amerikanske midtvesten for et par hundrede år siden, hvilket også er grunden til, at Chicago selv den dag i dag er centrum for verdenshandlen med optioner.

På den måde vidste de amerikanske landmænd allerede i foråret, hvad de kunne få for deres afgrøder i august. Det allerbedste var, at de ikke mistede muligheden for at tjene meget mere, såfremt priserne steg udover strike kursen. I så fald tabte de selvfølgelig den præmie, de havde betalt for optionen, men det var kun en brøkdel af den potentielle fortjeneste.

De positive effekter ved brug af optioner til beskyttelse af kommercielle forretninger bredte sig hurtigt til alle råvarer. Det var derimod først i slutningen af det tyvende århundred, at optioner begyndte at blive anvendt på valuta og aktier.

Til gengæld skyldes den negative omtale optioner siden ofte har fået, at det blev et meget populært værktøj i 80’erne og 90’erne til ren og skær spekulation. Her må man erkende, at optioner har en række meget farlige elementer indbygget især for den uerfarne investor.

Dermed ikke være sagt at optioner er et dårligt værktøj til spekulation. Men man skal forstå de tre elementer for prisfastsættelse til bunds, inden man sætter penge på spil med optioner. Jeg vil ydermere stærkt anbefale, at man starter med mindre beløb. Uanset hvor meget teori man læser, skal man se og på egen pengepung mærke, hvordan prisdannelsen foregår i praksis.

Spekulation i valuta

Det er, uanset om man vælger terminshandel, spothandel eller futures og optioner som værktøj, uhyre vigtigt at gøre sig klart, at valuta investering adskiller sig meget fra investering i aktier. Eksempelvis bevæger de fleste valutakryds sig relativt lidt, hvorfor man anvender en kraftig gearing. Pludselig bevæger de sig til gengæld meget voldsomt, ofte på grund af politiske uroligheder der er meget vanskeligere at forudsige end udviklingen i en virksomhed, hvilket jo ellers er svært nok.

Herudover skal man være opmærksom på, at valuta handles døgnet rundt. Jeg ved godt, at det gør aktier også gennem futures, men som vi alle ved, sker der mest i de amerikanske eller europæiske aktier, når de respektive børser er åbne. Et valutakryds kan derimod ændrer sig 10%, mens man sover. Det kan betyde, at man vågner op til et stort tab.

Når alt dette er sagt, må man ikke glemme, at mange meget store formuer er skabt på handel med valuta eksempelvis George Soros. Har du psyken til det og viljen til at sætte dig grundigt ind i ovenstående problemstilinger, kan det være et udbytterigt supplement til investering i aktier. Men investering i valuta vil altid være en “zero sum game”, hvor der for hver vinder, er en taber.